Englegaarden er bygget til fester og masser af glade gæster

Englegaardens historie startede i midten af 60erne, hvor en lokal gartner boede på naboejendommen Fjordgården, men valgte at ekspandere med et super engros gartneri i samarbejde med Bonde Nielsen.

Man valgte at opføre en ny Fjordgaard og beholde den gamle Fjordgård, så man havde 2 ejendomme med samme navn. Der blev intet sparet på den nye Fjordgård, hvad angår hovedhuset på ikke mindre end 2 gange 291m2, men også med en kæmpe Orangeri, i daglig tale — Udestuen på 100m2.

Allerede på dette tidspunkt var der tale om en mega stort “muremestervilla” i en enestående natur direkte til Roskilde Fjord med 28 tønder land og med en solnedgang over Fjorden, som man ikke finder ret mange andre steder.

Billede af Englegaardens opførsel i 1960erne.englegaardens historie i 1995 da vi købte det.

Billede af hvordan Englegaarden ser ud idag.

180 grader panorama udsigt over Roskilde Fjord

Der kan også prales med verdens bedste udsigt over den lille halvø Bolund, hvor køerne græsser om sommeren og kragerne, gæs og svaner og havørnen vender om vinteren. Ligesom mange lokale og turister elsker gåturen fra den anlagte mindre parkeringsplads ud til toppen af Bolund.

Der blev opført ikke mindre end 10 drivhuse på hver 2000 m2 som blev døbt til Dansk Azalea Kultur og måske var en af de største engros gartnerier i den tid. Udover drivhusene blev der lavet mandskabsbygning samt en stor pakkehal på 500m2.

Desværre kan vi læse os frem til, at det ikke gik så godt på sigt med gartneriet, hvor diverse gartnere forsøgte at drive et meget stort og energitungt gartneri, mens olieprisen bare steg og steg og til sidst gjorde gartneriet urentabelt.

Billede af Englegaardens historie, da vi købte huset og alle drivhusene.englegaardens historie i 1995 gammel gardneri

Købte ejendommen i 1995 og her fik den navnet Englegaarden

Naboejendommen — lig med den gamle “Fjordgård”, som er den flotte hvide ejendom for enden af vores ejendom, blev solgt fra, og vi købte ejendommen i 1995 efter en tvangsauktion.

Vores mål med ejendommen var at bruge den til gæster med et midlertidigt behov for et hjem i hele enestående omgivelser og nedlægge gartneriet, da det kun gav forurening i fjorden og opvarmning med kæmpe kulfyr.

Forvirringen var total

Med 2 gange Fjordgaarden lige ved siden af hinanden, valgte vi at navngive vores ejendom efter en god gammel svensk film — Englegaarden, for der er en engel, der holder øje med at alt går godt på denne ejendom.

Tornerose huset

Det var et udslidt “Tornerose-hus” vi overtog i 1995, hvor græsset og træerne havde overtaget udsigten mod vandet, da alle midler fra de tidligere gartnere var gået til at vedligeholde drivhusene — og med 4 små børn og børnenes oldemor, som også flyttede med os, så har vi knoklet med denne ejendom lige siden.

Det har så i den grad været det store arbejde værd, og ejendommen har forvandlet sig til at blive til en af de flotteste ejendomme i Roskilde.

Vi har brugt de sidste 25 år til at nedrive drivhuse og føre ejendommen op til 2021 standard med alt fra jordvarme, vand til luft pumper, solceller, nye tage og vinduer og plantet mange skønne og fine blomster.

Her skal fremhæves de flotte Rhododendron træer og buske samt de fine pæoner, som står skarpt hen over sommeren.

Billede af Tornerose huset idag.

Vi er grønne

Englegaarden opvarmes i dag af jordvarme og store luft til vand anlæg. Vi har 122 solceller på taget af vores driftsbygning, så hjælp os med at bruge strøm i løbet af dagen, hvis du kan har mulighed for at starte din opvaskemaskine, vaskemaskine eller tørretumbler, når solen skinner.

Vi har netop fået en ny affaldssorterings ordning, så gør du skal samle dit affald ind i madaffald, papir, metal, glas og diverse, som kommunen herefter genbruger.

Ingen rygning i alle vores huse. Rygning skal foregå udenfor og ikke indenfor.

Billede af driftbygning med 122 solceller på taget.

Bor og lever dejligt i Roskilde Kommune

Vi er en familie med efterhånden 4 voksne børn med stærke entreprenør gener, som har boet og levet i Roskilde i de sidste 30 år.

Vi vidste fra starten af, at denne ejendom var helt specielt og krævede en meget særlig og omfattende renovering, da vi ville rive drivhusene ned og fik en tilladelse til at lave medarbejder bygningen om til mindre møblerede helårs godkendte ferie rækkehuse til udlejning af bl.a. Risøs mange internationale gæster og andre med et midlertidigt behov for et dejligt hjem.

Kontakt Personer


Penille Pape

Penille tager sig af booking og er til at træffe på:
Telefonnummer 61626162
Email helle@midlertidigbolig.dk

Stig Nielsen

Vicevært